Hold din fest på Flinchs

Vi holder din fest og skræddersyer den efter dine ønsker, så du kan læne dig tilbage og nyde dagen og samværet med dine gæster. 

Uanset om det er den runde fødselsdag, konfirmation, barnedåb eller andre festlige arrangementer, står vi klar til at give jer den bedste service, så du får en fest, du og dine gæster vil huske tilbage på med et smil.

Du kan invitere op til 100 gæster; vi har lokaler til både små og store fester.

I hotellets store sal kan der dækkes op til ca. 100 gæster og der er mulighed for at have live musik på den lille scene. I den tilstødende lille sal er der en bar, som ved mange fester hurtigt bliver et hyggeligt samlingspunkt. 

Hotellets 3 restaurationslokaler er også særdeles velegnet til mindre selskaber på op til 30 personer. Caféen som ligger med udgang til vores hyggelige gårdhave, har ligeledes en bar og er særlig hyggelig, når solen skinner og man kan inddrage terrassen. 

Overnatning 

Har du behov for overnatning til dine gæster, har hotellet 23 dobbeltværelser med bad og toilet samt 7 værelser i Madhuset, der ligger lige overfor hotellet. Disse værelser deles om 2-3 badeværelser. 

Alt inkluderet

Vi tilbyder ligeledes fest arrangementer, hvor alt er inkluderet i prisen.
Her kan du vælge mellem nogle lækre menuer eller buffeter, som kokken har sammensat. 

Helaftensarrangement:

  • Velkomstdrink

  • 3-retters festmenu

  • Husets hvid- og rødvin samt øl og vand under middagen 

  • Kaffe med cognac eller likør 

  • Fri bar med diverse spiritus indtil kl. 01.00 

  • Natmad 

Pris pr. kuvert fra kr. 950,- 

Kontakt os meget gerne på mail info@flinchshotel.dk eller tlf. 8659 1722
for bestilling af arrangement eller blot for yderligere information.